Eskildsen Safari
Velkommen til Sydafrika
med Eskildensafari

Som det nok er de fleste bekendt, er min kære fader desværre gået bort fredag 4. august 2017.
Hans største passion var jagt og i de seneste 20 år særdeleshed jagt i Sydafrika. Jeg ved, at han har givet rigtigt mange mennesker store oplevelser i Sydafrika, og det vil jeg gerne fortsætte med.

Tilbage i 2011 besøgte min familie og jeg Vygeboom, og siden da har min interesse og passion for Vygeboom og nu Shobi været konstant opadgående.

Siden 2011 har vi brugt næsten alt vores ferie på først at besøge den gamle farm Vygeboom, og siden 2015 har vi været på den nye farm Shobi utallige gange og har haft fantastiske oplevelser både med jagt udflugter på Shobi samt ture til Krugerparken og alle de andre seværdigheder, der ligger i nærheden af Shobi.

Dette billede er fra en far/søn rejse i 2015 hvor Shobi lige var købt, og hvor vi sidder på toppen ved Alberts House og nyder udsigten, lydene og hinandens selskab.

Info
Flere oplysninger fås ved
Jens Eskildsen
Heliosvej 15, 9210 Aalborg SØ
Telefon (+45) 5126 1408
E-mail: jens.eskildsen525@gmail.com
Webmaster: per@drustrup.dk

Sydafrikanske Fred Weber og min far købte Shobi sammen i 2015, og farmens huse er siden blev bygget en del om og har fået alle faciliteter forbedret, så der nu er gode, flotte og velfungerende rammer om opholdet - uanset formålet med turen.

Shobi kan huse op til 13 gæster fordelt på 5 værelser med dobbeltseng og 1 værelse med dobbeltseng og ekstra seng.

Shobi ligger med delvist fælles hegn til farmen Lamula, som vi i en lang periode har brugt som supplerende jagtterræn, og begge steder er rene naturperler med en spændende natur og et rigt dyreliv. Læs mere og se flere billeder fra især Shobi ved at klikke på menuen til venstre.

Tilsammen er de 2 områder på 5000 hektar med 1400 på Shobi og 3600 på Lamula. Dertil kommer en del andre områder, vi kan arrangere jagter på eller ture til, hvis der er særlige ønsker.

Jeg har også primo september 2017 været en tur på Shobi og kan ikke lade være med at nævne flg. naturoplevelser:

- Så Leopard på farmen, hørte dem ofte om aftenen og så ofte spor.

- Fandt en tidlig morgen en zebra taget af leopard få timer forinden. Senere på dagen var intet tilbage, for gribbene havde været der, og senere klarede hyæner resten.

- I flodlejet foran farmen stod der en aften 8 store kudutyre. Flere gange så vi samme sted flodhest,nyala og hver aften havde vi besøg af en flok waterbuck.

- Pürchede 3 impalaer i det fantastiske landskab, så er der kød, når hele familien besøger farmen i oktober.

Efterhånden har jeg oparbejdet rutine i alle de praktiske ting omkring transport, ophold på farmen, udflugter m.m. Det er mig derfor en glæde at kunne meddele, at Eskildsen Safari kører videre som hidtil. Jeg har endvidere også lavet aftale med Stefan Kruger, som har været fast professionel hunter på først Vygeboom og nu også Shobi. Han er vokset op lokalt og har kontakter til alle de gode steder i hele området.

Giv mig et ring eller send en mail hvis I påtænker en tur til Sydafrika.Så tager vi en snak med henblik på at sammensætte den perfekte tur for dig, din familie, dine jagtkammerater etc.

Endelig er nogle af priserne og betingelserne ændret til jeres fordel. Se HER

Venlig hilsen
Jens Eskildsen

Fra venstre i baren på Shobi: Knud Eskildsen og Fred Weber
Kort
Herunder ses først et kort over hele Sydafrika.

Desuden bringes et kort over Limpopo-provinsen, og på det indsatte kort, kan man se placeringen i det nordlige Sydafrika. Shobi ligger cirka ved den store, røde cirkel på kortet.

Nederst vises først en luftfoto over området, for at vise placeringen af Mica og Phalaborwa. Derefter et ikke helt præcist kort over Shobis område samt dele af Lamulas med placering af husene på de to farme.

Reisebrev med 3 jagtfilm

En gruppe på 8 norske jægere besøgte Vygeboom i januar-februar 2008 og havde en god tid der. Øystein Holten var med på turen og fik lavet en film om turen, og her bringes 3 af kapitlerne, og selv om filmenen ikke er fra de nuværende jagtmarker giver de et gosdt indtryk af mulighederne for gode oplevelser:

Kapitel 1 om jagt på impala (Filmen varer 2:45 og fylder 9,88 Mb)
Kapitel 3 om jagt på vortesvin (Filmen varer 1:42 og fylder 8,58 Mb)
Kapitel 5 om jagt på på kudu (Filmen varer 2:27 og fylder 13,7 Mb)

I alt skød de 8 jægere: 2 kudu, 1 duiker, 1 steenbok, 10 impalaer,
5 zebraer,1 vortesvin, 2 wildebeest og 5 waterbuck.

Klik på billederne herunder og se filmene.

(Virker desværre ikke på iPad/iPhone)

I dag arbejder Øystein Holten i Eventbyrået, der blandt meget andet arrangerer rejser for norske interesserede til Vygeboom.

Dagbog

Læs 17 sider flot illustreret dagbog fra 10 dage på Vygeboom oktober 2006. den bringes her, for selv om lokaliteten er ændret, giver dagbogen et godt indtryk af de muligehder et selskab af både ikke-jægere og jægere kan have sammen.

KLIK på billedet herunder
(6,7 mB)

Her ses dagbogsforfatteren i aktion
Kapittel 1: Sjekk dæm hornan! Kapittel 3: The pigman Kapittel 5: The big one